Auto Group Nordvest (AGN) er officiel bilpartner ved EM i herrehåndbold, som i januar afvikles i Herning. I den forbindelse har AGN stillet 24 biler til rådighed, der under slutrunden bruges til transport af officielle gæster, presse og øvrige nøglepersoner mellem lufthavne, hoteller og arenaen.
Ud af de 24 biler er 22 elbiler, hvilket har været et klart ønske fra arrangørerne. “Det har været vigtigt at levere en løsning, der matcher et stort internationalt arrangement og samtidig afspejler den udvikling, vi ser i markedet,” siger Martin Tang, salgsdirektør i AGN.
Partnerskabet giver AGN synlighed på hjemmebane, men rummer også et tydeligt lokalt og menneskeligt fokus. “For os handler det ikke kun om biler, men også om at tage ansvar dér, hvor vi er til stede. EM i Herning er en oplagt anledning til at engagere os lokalt,” siger Martin Tang.
En del af billetterne til slutrunden bruges på koncernens elever og lærlinge. “Vi er i gang med at opbygge en elev- og lærlingeklub på tværs af AGN. Her handler det om fællesskab, stolthed og om at give vores unge medarbejdere oplevelser ud over hverdagen,” siger Pernille Urban, marketing- og kommunikationsansvarlig i AGN.
Når EM er afsluttet, vender bilerne retur og indgår som en naturlig del af AGN Hernings sortiment af nyere brugte biler på linje med demobiler. AGN Herning er autoriseret forhandler og servicepartner for Volkswagen, Škoda, SEAT og CUPRA og tilbyder både fabriksnye biler og et bredt udvalg af nyere brugte modeller.
Vil du opleve bilerne på tæt hold eller høre mere om vores aktuelle modeller, er du altid velkommen hos din nærmeste AGN forhandler.